Stævne info
Stævner bliver udbudt enten gennem Fyns Badminton Kreds eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hvis du har lyst til at deltage i et stævne, skal du beslutte dig for, om du vil spille single, double eller mixdouble. Vær opmærksom på, at til nogle stævner kan du kun tilmelde dig i 2 kategorier, det vil fremgå på invitationen. Hvis du vil spille double eller mix er det vigtigt, at du skriver din makkers navn på tilmeldingen - hvis du ikke gør det vil din tilmelding til doublen blive annulleret. Det er ligeledes vigtigt, at din evt. makker også afleverer en tilmelding.
Tilmelding skal ske til Pernille Hansen under fanen: Stævne Tilmelding.
Øvrige oplysninger kan findes på FBK og DGI's hjemmesider.
Stævneprogram
Når dit barn har tilmeldt sig et stævne, er det vigtigt at orientere sig om præcis hvor og hvornår, det foregår. I stævneprogrammet står næsten alle praktiske oplysninger på de to første sider. Her står alt fra hvem du skal kontakte, hvis man bliver forhindret i at komme, til hvor hallen ligger.
Derfor vil vi opfordre dig til at læse disse sider grundigt.
Stævnepriser
U9, U11 og U13
Single: 55,-
Double: 45,-
Mix double: 45.-
Badminton-bestyrelsen lægger stor vægt på, at alle børn får mulighed for at deltage i stævner, da det virkelig giver spilleren "blod på tanden" i forhold til sporten. Man oplever, at badmintonsporten også kan være meget social med godt kammeratskab og sammenhold, selvom det er en sport med enkeltpræstationer.
Klubben giver et stort tilskud til vores ungdomsspillere, når de deltager til stævner.
Derfor vær opmærksom på, at man også kan spille de dage, man tilmelder sig, da klubben stadig skal betale tilmeldingsgebyret selvom spilleren ikke møder op.
Regler og forventninger
Når du tager til stævne repræsenterer du Fjordager Badminton. Derfor er det vigtigt, at både børn og forældre optræder fair og sportsligt. Det er små ting, der skal til for at opføre sig i FIF´s ånd. Børnene må ikke råbe på banen, forældrene må ikke blande sig under spillet, men må gerne coache mellem sættene. Der skal være en hyggelig atmosfære udenfor banen.
Ved stævner opholder forældrene sig ofte mange timer i hallerne. Hvis man skaber sig et socialt netværk med de andre forældre, kan disse timer være hyggelige både for forældre og børn, og oplevelserne bliver bedre for alle.








